Min gamle far på 90 år er en stor dyreelsker. Hvepse er generende om sommeren, jovist, - men de skal ikke gøres skade efter hans mening.
Så ved hvert måltid, når mine forældre spiser ude i haven, indfanger han eventuelle irriterende og nærgående hvepse med et sommerfuglenet med fangpose af noget blødetvævet stof.
Han kan sagtens fange flere uden at de andre når at slippe løs.
Her får hvepsene så lov til at lægge indtil måltidet er fortæret, og derefter bliver de sluppet fri igen.
Min far siger med et glimt i øjet, at han "dresserer" hvepsene til at opføre sig ordentligt!