|
| Bedstefars bær jager myggene v natmaden har modtaget 25 point for dette tip Fra : natmaden | Vist : 863 gange
Dato : 17-02-06 03:50 |
|
Bedstefars bær jager myggene væk !
se på http://ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=200660215008&NL=1&Category=NATUR
Citat Man kan lære af sine forældre, og såmænd også af bedsteforældrene.
Charles T. Bryson er botaniker på det amerikanske landbrugsministeriums ukrudtscenter, Southern Weed Science Research Unit i Mississippi i USA. Hans bedstefar ejede Pinedale Farm, og her dyrkede man bl.a. de bær, der kaldes "beautiberry", på dansk "glasbær".
Da bedstefaderen, John Rives Crumpton, levede, lagde man knuste blade fra glasbær-planten under seletøjet på heste og muldyr. Derved blev der presset en olie fra bladene ud på dyrene, og det holdt "myg og mitter" væk. Nu har barnebarnet identificeret det aktive stof i bladene. Han har døbt det callicarpenal - efter plantens latinske navn Callicarpa americana.
Det nye - men altså også gammelkendte - stof er blevet testet på to myggearter, der spreder henholdsvis gul feber (Aedes aegypti) og malaria (Anopheles stephensi,).
Myggene anbringes i et kammer over et klæde, hvorunder der er menneskeblod. Så noterer man sig, hvor mange myg, der stikker snablen igennem stoffet.
Callicarpenal anbragt på klædet var uhyre effektivt i disse tests, og derfor har Bryson skyndt sig at søge patent på ideen om at bruge dette naturstof som en insekt-repellant, altså en insekt-afskrækker.
Han er i gang med at finde metoder til at syntetisere stoffet i større mængder - uden at skulle udvinde det fra bær. Derefter kan man gå i gang med tests af, om stoffet har uheldige bivirkninger på mennesker, der kunne komme i kontakt med det. Men det er sikkert, at det kan holde de stikkende insekter væk fra heste og muldyr, ligesom bær-bladene kunne og kan.
Detektivopgaven med at identificere det aktive stof beskrives i artiklen "Isolation and Identification of Mosquito Bite Deterrent Terpenoids from Leaves of American (Callicarpa americana) and Japanese (Callicarpa japonica) Beautyberry" i tidsskriftet Journal of Agricultural and Food Chemistry, Vol.53, p. 5948-5953, 2005. |
så kan de lære det.
| |
| Bedømmelse
Fra : bredker |
Dato : 17-02-06 05:34 |
| | |
| Bedømmelse
Fra : ziggy99 |
Dato : 17-02-06 06:43 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|