/ Forside/ Teknologi / Operativsystemer / MS Windows / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS Windows
#NavnPoint
Klaudi 76474
o.v.n. 67550
refi 58409
tedd 45557
Manse9933 45149
molokyle 40687
miritdk 38357
briani 27239
BjarneD 26414
10  pallebhan.. 24310
gratis program TuneUp Utilitie
Mille35 har modtaget 20 point for dette tip
Fra : Mille35
Vist : 1020 gange

Dato : 13-02-06 13:21

Ryd op og smid væk
Giv pc'en et tiltrængt servicetjek med det lille gratis program TuneUp Utilities 2006
Hvis din pc virker langsommere, end da den var ny, er det ikke så sært. Alle computere "sander til" med tiden. Men problemet kan afhjælpes - ganske gratis.

Meget kan løses med de systemværktøjer, der er indbygget i Windows. For eksempel diskoprydning og defragmentering, som kan vælges fra Startmenuen (se under: Programmer - Tilbehør - Systemværktøjer). Men resten er knap så let at komme til - medmindre man anskaffer sig ekstra værktøjer.

Et af de bedste er TuneUp Utilities 2006, som kan hentes ganske gratis ned fra: kortlink.dk/2cg3. Betjeningen er selvforklarende, hvis man altså forstår engelsk. For nemheds skyld kommer her en hurtig gennemgang - med udgangspunkt i programmets fem hovedmenuer:
Customize & Analyze:
Her skiftes indstillinger for systemets udseende. Ved at slukke for nogle af pynte-effekterne kan du forbedre pc'ens ydelse. Det er også herfra, du bestemmer, hvilke programmer der starter sammen med Windows. Du kan bremse indlæsningen af et overflødigt program ved blot at fjerne fluebenet. Endelig kan du se detaljerede oplysninger om pc'en.
Clean up & repair:
Fra denne menu kan du fjerne rod fra harddisken - og rydde ud i overflødig information fra den såkaldte registreringsdatabase. Ændringerne kan senere omgøres, hvis noget holder op med at virke. Denne fortrydelsesret er en af de store styrker ved TuneUp-programmet.
Optimize & improve:
Herunder finder du et lille program, der kører i baggrunden og frigiver hukommelse efter behov. Du kan også rette og komprimere registreringsdatabasen. Og tjekke pc'en for indstillinger, der får den til at køre langsommere end nødvendigt. Endelig kan du tune din internetforbindelse, så du får det maksimale ud af den hastighed, du betaler for.
Administer & control:
Denne menu giver et overblik over de aktive programmer. Du kan se, hvor meget hukommelse og datakraft de sluger - og slukke dem med et klik. Her er også et redigeringsværktøj til avancerede brugere, der selv vil rode med registreringsdatabasen. Og en genvej til at afinstallere programmer, du ikke længere bruger.
File recovery & destruction:
I denne menu findes et værktøj, der kan slette filer så effektivt, at de ikke senere kan gendannes. Det er nyttigt, hvis man skal afhænde sin pc - og ikke vil give den nye ejer adgang til private dokumenter. Du får også det omvendte værktøj, der kan gendanne filer, som er slettet på normal vis.

Alle disse værktøjer virker uden begrænsninger i en måned. Herefter koster det 247 kroner, hvis du fortsat vil bruge programmet.

Men 30 dage skulle være rigeligt til at få overstået oprydningen. Og programmet roder naturligvis ikke computeren til igen, hvis du afinstallerer det.

En del af værktøjerne fortjener dog at blive brugt regelmæssigt. Men i den gratis prøveperiode kan du let selv vurdere, om de er prisen værd.


 
 
Bedømmelse

Fra : bauchmann


Dato : 13-02-06 13:26



Bedømmelse

Fra : upyoursmate


Dato : 13-02-06 13:27



Bedømmelse

Fra : CLAN


Dato : 13-02-06 13:28

Hmmm! Den slags programmer er der mange af. Kender ikke dette, men tippet er OK, til dem som ønsker at "prøve".

Bedømmelse

Fra : Disi


Dato : 13-02-06 13:30

Super

Bedømmelse

Fra : o.v.n.


Dato : 13-02-06 13:36

Lyder godt, det må jeg prøve

Kommentar

Fra : BjarneD


Dato : 13-02-06 13:36

Jeg har ikke haft gode erfaringer med tune-up eller tweaks siden Windows 98

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste