/ Forside/ Karriere / Job / Jobsøgning / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jobsøgning
#NavnPoint
Balcanard 1083
Nordsted1 1007
ans 841
Teil 615
refi 450
Bjarne_H 446
jmsgruppen 414
jakjoe 395
HelleBirg.. 350
10  bluesky 305
Hvad skal en ansøgning indeholde?
Ishoey har modtaget 30 point for dette tip
Fra : Ishoey
Vist : 8129 gange

Dato : 20-04-02 07:59

Hejsa

Det er ikke nogen nem opgave at skrive en ansøgning. Det kræver forberedelse og ikke mindst tålmodighed for at opnå et godt resultat. Men lad os med det samme slå fast, at der ikke findes en standardløsning på, hvorledes en ansøgning skal være.

Før i tiden var det et krav, at ansøgningen skulle håndskrives, men nu, hvor teknikken har haft sit indtog på alle kontorer, er det blevet reglen, at en ansøgning skrives på maskine eller PC, med mindre du har en meget pæn og let læselig håndskrift.



Start med at læs annoncen
***********************

Det skal i det hele taget fremgå, at du har læst annoncen. Du bør forholde dig til jobbeskrivelsen og de kvalifikationer, der efterlyses i annoncen. Læg også mærke til tonen. Er man Des eller dus? Brug den samme form. Hvis det ikke fremgår af annoncen, så undgå selv at bruge De eller du.

Indhold
******

Forskellige arbejdsgivere lægger vægt på forskellige ting. Det har først og fremmest noget at gøre med hvilken type job, der er tale om. Nogle lægger vægt på faglig kunnen, uddannelse og erfaring, nogle lægger vægt på menneskelige og personlige egenskaber nogle lægger vægt på ting som stabilitet, udholdenhed, fremtræden, høflighed o.l.

Her er nogle punkter det almindeligvis er godt at have med:

1. Hvem er ansøgningen til? Hvem er ansøgningen fra?

2. Hvad er det for et job, jeg søger?

3. Hvor har jeg set stillingsopslaget?

4. Hvor gammel er jeg, og hvilken uddannelse har jeg?

5. Hvorfor søger jeg lige netop dette job?

6. Hvilke kvalifikationer og erfaringer har jeg, som er direkte relevante for det pågældende job?

7. Hvilke andre kvalifikationer og erfaringer har jeg?

8. Om mig selv og mine fritidsinteresser.


Bilag:
******

Dataark. Oversigt over tidligere jobs mm.
Eksamensbeviser.
Anbefalinger/udtalelser fra tidligere arbejdsgivere/uddannelsessteder.

Stavefejl
*******

Det er en dårlig ide at afsende en ansøgning fyldt med stavefejl. Det med til at skabe et dårligt indtryk af dig - at du er sjusket. Specielt skal du sørge for at eventuelle firmanavne og produkt- eller personnavne, der optræder i annoncen, er skrevet korrekt af.

NB. Det er ikke en god start at stave din nye chefs navn, eller hans firmas navn forkert.


Udseende
********
En ansøgnings udseende er af afgørende betydning. Det er det første indtryk mod-tageren får. Har en arbejdsgiver modtaget masser af ansøgninger, gider han sandsynligvis ikke læse håndskrevne eller sjuskede ansøgninger. Du bør lave din ansøgning på tekstbehandling og få den udskrevet på en laserprinter, hvis du vil være på den sikre side. Desuden skal ansøgningen være pænt og overskueligt sat op med tydelige afsnitsinddelinger osv.


Opstilling af jobansøgning
***********************

Navn
Adresse
Postnr., by
Telefon
Dato

Firmanavn
Adresse
Postnr., by
Att.:

1.Hvad søger du?

2. Hvorfra ved du, at der er en ledig plads?

3. Hvorfor søger du netop dette job?

4. Skriv om dig selv: alder, skoleuddannelse, hvad du har prøvet af arbejde, erhvervspraktik, kurser.

5. Fritidsinteresser?

6. Afslutning

7. Underskrift

Bilagsfortegnelse


--------------------------------------------------------------------------------

Dataliste
Navn
Adresse og tlf.nr.
Alder
Uddannelse
Kurser
Erhvervserfaring
Fritidsinteresser

Referencer

Desuden vedlægges:
Eksamensbeviser
Anbefalinger/udtalelser


--------------------------------------------------------------------------------

ELLER:

Ikke så meget pis, sådan gør du…



- Skil dig ud fra mængden, det skaber opmærksomhed.

- Brug tid på at researche virksomheden.

- Del evt. ansøgningen op:

1. Forside.
2. Ansøgning. max. en A4-side.
3. CV. max en A4-side.

- Opfang stilen i annoncen. Ung eller konservativ. Er I dus eller Des?

- Vær ikke plat eller overfrisk.

- Brug et levende, kreativt sprog, men skriv kort og præcist.

- Udvis personlig udstråling i din ansøgning.

- Vær dig selv. Du skal kunne stå inde for din ansøgning.

- Skriv ikke kun, hvad du kan, men også hvorfor.

- Læs korrektur og få også andre til at gøre det.

---------------------------------------------------------------------

Hilsen
Ishoey




 
 
Bedømmelse

Fra : croaks


Dato : 21-04-02 07:54



Bedømmelse

Fra : pui


Dato : 21-04-02 10:59



Bedømmelse

Fra : 7


Dato : 20-04-02 19:17



Bedømmelse

Fra : gandalf


Dato : 20-04-02 15:49



Bedømmelse

Fra : ralfn


Dato : 21-04-02 13:58



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste