/ Forside/ Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Berlin - rejsetips
erling_l har modtaget 10 point for dette tip
Fra : erling_l
Vist : 1575 gange

Dato : 13-07-05 14:07

Tager du til Berlin, er der vildt mange ting at se. Jeg har selv lige været til koncert dernede, og byen er virkeligt fyldt med gode steder. Mange af dem vil du jo altid kunne finde i "Turen går til" eller lignende, men her lige et par tips:

1) offentlig transport i Berlin er overvældende. Et ugeskort koster 23 Euro (for zone A og B, der dækker klart det meste af Berlin). Her kan du køre med S-bahn, U-bahn, lokaltog, sporvogne og sågar bruge 6 færgeruter. Berlin er en kæmpe by (10 gange større end København i areal), så køb det med det samme - du får brug for det - og det er pengene værd

2) Sachsenhausen (den første koncentrationslejr i Tyskland - og den eneste, der er placeret tæt ved en storby) er trods den mørke baggrund et besøg værd. Adgangen er gratis, og der kan køres helt til Oranienborg med S-tog (husk dog at købe en tillægsbillet til område C - denne tur er kun delvist dækket af ovennævnte ugekort - tillægsbilletten koster 1,3 Euro / vej). Turen er lang - tager ca 45 min. fra centrum, men så er du opså derude. Du kan tage en bus det sidste styk vej, men der er ikke længere end ca. 20 min. til fods, så det behøves ikke. Du kan sagtens besøge lejren uden at tage ind i museerne, men da de også er gratis, er det værd at gøre for at fornemme stemningen - bemærk dog at museerne har lukket 100% hver mandag.

3) Das Klo (toilettet) - en bar der ikke kan beskrives. Syret - underlig - kitchet - oplev, når loftet kommer ned imod dig, eller når bordene pludselig bevæger sig. Drik af fælles natpotte med sugerør, eller få 0,8 liter fadøl serveret i et bækken. Det er den mest usmagelige bar - men specielt hvis man er nogle stykker, er den simpelthen bare besøget værd. Baren ligger Leibnitzstraße 57 - tag f.eks. s-bahn og stig af ved Savigny platz, så er der ikke så langt - check deres mærkelige hjemmeside her http://www.klo.de/

4) Fjernsynstårnets restaurant. Bestil plads så hurtigt som du ved, du skal til Berlin. De tager ikke telefonen lørdag og søndag - og pladsbestilling er næsten umuligt på kort-tids-sigt. Du kan dog tage chancen, køre derop på "panoramadækket" og stille dig i kø. Men regn med, at det let kan tage ½ time eller mere at få bord. Men gør det -- det er ikke specielt dyrt (du kan let få en god gang aftensmad til 12 - 16 Euro), og det er en fantastisk fornemmelse at sidde i gode stole ved borde, der alle er placeret ved vinduerne, og som drejer 360 grader rundt på ½ time, så man kan se hele Berlin fra omkring 220 meters højde, mens man spiser.



 
 
Bedømmelse

Fra : hansen9


Dato : 13-07-05 14:12



Bedømmelse

Fra : WalkingChicken


Dato : 13-07-05 14:16



Bedømmelse

Fra : ehtrod_n


Dato : 13-07-05 14:51



Bedømmelse

Fra : arne.jakobsen


Dato : 13-07-05 15:01



Bedømmelse

Fra : granslam


Dato : 13-07-05 14:11



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste