Hej Cristian,
Her får du et mere dybdegående svar
1) Prisen vil i næsten alle tilfælde afhænge af hvor meget arbejde specialisten skal udføre. Hvis du opsætter nogle re-targeting mail flows, nogle sæsonbaseret, eller noget tredje. Så vil det alt andet lige tage mere tid end et enkelt mailflow, hvilket betyder at det også vil koste mere.
2) Fordelen ved at anvende de større bureauer er at man er lidt mere sikret i forhold til kvalitetsikring af arbejdet. Hvis du mener at arbejdet er dårligt, så kan der altid komme en ny specialist på, modsat en enkeltmandsvirksomhed.
Buraeuer er ofte oprettet som A/S eller ApS'er hvilket vil sige at du også har indsigt i deres økonomi og derved kan undersøge hvorvidt de er rentable eller ej. Har de mange penge i biksen, så ville jeg ikke have stor frygt for at de ville tage pengene og "skride" modsat en enkeltmandsvirksomhed.
3) I sidste ende handler det meget om dit nuværende setup. Har du verdens bedste produkt, så vil en amatør e-mail marketing person godt kunne tjene det hjem til ingen tid.
Har du dårlige produkter til dårlige priser på en dårlig webshop, så vil selv de bedste e-mail marketing specialister have svært ved at sælge dine produkter.
Min erfaring fortæller mig at jo mere kompliceret et setup er, desto større chance er der for at bureauerne er rentable. Hvis det er et meget simpelt setup, så er freelancerne som regel mere rentable, da de er en lavere timepris og der chancen for fejl er lille.
4) En person kan sagtens være lige så effektiv. Dog er der som regel færre dygtige enkeltmandsvirksomheder, da de dygtige enten er blevet ansat hos de etablerede bureauer eller har startet deres eget bureau.
5) Du vil godt kunne få et udenlandsk bureau til at lave et setup til dig på engelsk og herefter selv oversætte/ansætte et oversættelsesbureau til at hjælpe dig med det sproglige. Om det er rentabelt eller ej afhænger selvfølgelig af hvad du finder.
En anden pointe er hvorvidt e-mail marketing er egnet den givne virksomhed. Her er 6 eksempler
Virksomheder hvor e-mail marketing kan have problemer:
http://thuesens-mobeltransport.dk/ og
https://msflyt.dk/
Ovenstående virksomheder er flyttefirmaer. Problemet er at man først beslutter sig for at flytte og herefter vælger et flyttefirma. Det ville altså ikke give nogen mening at have et nyhedsbrev hvor man spurgte "Tid til at flytte?" eller lignende, da nyheden om en billig flytning ikke får folk til at opsige lejekontrakten og flytte.
Altså kort fortalt fordi folk ikke kan/vil anvende ydelsen flere gange.
https://elmsgaard.dk/
Elmsgaard kommer til at have samme problem som flyttefirmaer, da de en entreprenørvirksomhed. Altså får folk først en lyst til at renovere/bygge og herefter finder de et selvskab. I mange tilfælde vil dette være en engangsydelse fordi at forbrugere ikke vælger at bygge særligt ofte. Altså er det ikke oplagt at henvende sig igen medmindre, at det er B2B hvor man kan lave partnerskaber.
Altså kort fortalt fordi folk ikke kan/vil anvende ydelsen flere gange.
https://nk-care.dk/
Hos NK Care tilbyder man personlig pleje til folk som har behovet. Problemet med denne er overordnet set samme som de to andre selvom at branchen er markant anderledes.
https://www.idriverep.dk/
IDriveRep tilbyder mobil reparation. Denne branche kender jeg ikke så nøje, men min tanke er at som er tilmeldt nyhedsbrevet allerede har fået fixet deres telefon. Altså vil de ikke være i den rigtige målgruppe i forhold til re-targeting. Hvis der er statisstik der viser at deres kunder ødelagde deres telefoner flere gange om året, så kunne det måske godt give mening at have en tidsbaseret flow som kunne hive fat i en hver halve år.
Virksomhed hvor e-mail marketing er mere oplagt:
https://www.msservice.dk/
MS Service tilbyder forskellige typer af rengøring. I denne case kunne der være mange der vælger at prøve MS Service en gang og uden at lave en fast aftale. Her kunne det være en idé at lave en reminder på deres mail og spørge hvorvidt de skal indgå i en fast aftale.
Derudover kan mange af virksomhedskunderne godt anvende flere services. Hvis de allerede har en ydelse, så kan du anvende e-mails til at tilbyde flere services såsom trappevask, vicevært services, facade rengøring og lignende
Hvis du arbejder med webshops eller services hvor du kan lave gensalg og mersalg, så er e-mail marketing meget oplagt, da man hurtigt kan generere kommerciel værdi ved at lave nogle tilbud eller eksponere nye produkter.