---

Middel mod? og ikke den med Lægen der bare siger? osv - det virker ikke:

Har igennem flere år haft meget stor (trængsel) med blærevand, og når det kommer, så er der mindre end 10 sekunder til (højest)..........nærmeste/ afløb.
Historien bag det hele får i ikke - men trangen er der hele tiden/ opstår ´kontant´ og det er egentlig ikke meget vand der kommer ud, mere som en irritation afgang i udløbsrøret/ blærehalskirtel - svært at forklare, men kunne tænke mig at blæren bliver ´gal´ når der er et vist vandnevu.
Om der er koldt eller varmt er under ordnet - det går næsten væk (symtomerne) når jeg ligger ned.

---

helt klart blærebetændelse

---

Men hvis du ikke beholde betændelsen, er du nødt til at gå til lægen med flaske morgenurin. urinflasken køber du på apoteket

---

http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/urinblaeren-urinroeret-penis-og-endetarmen/blaerebetaendelse-hos-maend-(cystitis)/

DET TYDER MEGET PÅ BLÆREBETÆNDELSE.
DET ER SOM REGEL NEMT FOR LÆGEN AT GØRE NOGET VED.
GOD BEDRING MED DET.
MVH AG112

---

Det kan måske være begyndende sukkersyge

---

Som flere er inde på: Blærebetændelse. Mener det kan klares med en gang Antibiotika.
Det kan skyldes at du sjusker med vandladning. Ikke tømmer blæren helt. (Hurtigpisser).

Jeg har lige lagt på Aauh. Der kontrollerede de min blære om aftenen. Og var den ikke helt tømt, truede de med at ta`det. Det sagde jeg pænt nejtak til.

Men hjernen styrer jo alt: Jeg har haft det sådan et stykke tid, at kommer jeg til at tænke på, at jeg er trængende, skal jeg øjeblikkeligt finde et toilet, selvom jeg efter de faktiske forhold ikke burde være trængende. Bliver jeg optaget af noget, kan jeg gå i flere timer, uden toilet besøg.

Nogle kloge hoveder mener mænd skal sidde ned, som damer, for at tømme blæren helt.

M.

---

Varme og kulde.......

Jeg har det problem på varme sommerdage at hvis jeg kommer ind i en butik med aircondition reagerer min mave omgående og jeg skal af med stort

---

Hm... Hvis du har haft det længe, så har du nok allerede fået undersøgt din urin for infektion..

Der findes noget, der hedder "overaktiv blære" eller "urge-inkontinens".

Trangen kommer pludselig, og sekunder efter er det umuligt at holde på urinen...

Desværre er det noget, der er mange der får med alderen. Andre får det på grund af neuroligisk sygdom eller på grund af godartet prostata-forstørrelse.

Omkring 30 % af befolkningen over 75 år lider af det.

Jeg har selv haft de samme problemer i mange år, og jeg er altså "kun" 67 år.. Men jeg har også en lille hjerneskade, så det kan være årsagen i mit tilfælde..

Engang fik jeg medicin, så jeg kunne holde mig, når jeg skulle være væk hjemmefra i længere tid.. . Og det var fint nok. Jeg skulle bare tage en pille inden jeg gik ud af døren. Så mærkede jeg ingen trang i adskillige timer..
Men desværre blev medicinen lavet om for mange år siden, så den blev langtidsvirkende, så man skulle tage den hver dag. Ikke kun, når man lige havde brug for at kunne holde sig ekstra..

Den nye medicin gav mig konstant tissetrang, uden at jeg lækkede, men trangen var meget ubehagelig, så jeg droppede medicinen og har siden klaret mig uden.

Jeg klarer mig med bækkenbundstræning. Og tissekontrol-træning, hvor man stopper strømmen flere gange når man skal tisse.

Og så går jeg på toilettet tit, når jeg har drukket noget. F.eks. her efter frokost, hvor et stort kaffekrus er blevet tømt, så går jeg nok ca. en gang i timen.. Jeg sørger for tøj, det er nemt at komme på toilettet med.. Og har masser af bomuldstrusser, der bare ryger til vask når det går galt.

Der FINDES medicin, som du måske kan have mere glæde af end jeg har haft. Og der findes sikkert også nye typer medicin. Men så slipper du ikke uden om en tur til lægen...

---

Du ved jo nok at blærens elasitet aftager med alderen, og man så skal hyppigere på tisselettet,
man kommer i natpissernes rækker, det er vi nogle stykker der har været i mange år.

Normalt modsvares det af en reduceret evne til at kunne tisse hurtigt og let,
en følge af en forstørret prostata hos ældre mænd.

Med mindre der er tale om noget alvorligt,
afhjælpes det som regel med Alfuzosin tabletter,
nok den mest anvendte medicin i denne sammenhæng,

men det er tilsyneladende ikke problemet i dit tilfælde?

Vær du glad for at du kan tisse uden problemer,
selv om der er kø bagved i flyet eller i langturs bussen.

Ak ja, nogle har problemer med for hurtigt, for meget og nogle med det modsatte...

---

......... og alt det er en læge bedre til at tage hånd om en vi, en række BEZZERWISSERE.
OG HVORFOR JEG SKRIVER DET?
Min gemal blev for nylig opereret for tarmkræft. Han blev diagnosticeret meget tidligt, fordi han selv var opmærksom på friskt blod på toiletpapiret. noget, man kunne have overset eller affærdiget med med at det nok var hæmorrhoider. Hvad det så ikke var. Min mand er lige fyldt 80, har ikke røget siden en blodprop som 51 årig og drikker 0-2 genstande om ugen. Han har haft samme vægt siden han var midt i tyverne og er i god fysisk form. Lægerne bedømmer hans fysiologiske alder som 10-12 år yngre. Han er sluppet uden stomi og uden efterfølgende kemo. SÅ DET ER MED AT KOMME AFSTED SÅ HURTIGT SOM MULIGT.
Iøvrigt gik der kun 3 timer fra diagnosen med koloskopi i Kolding og CT scanning i Vejle. Operation 6 dage efter! Så vi har i hvert tilfælde ikke oplevet ventetider. Tværtimod! Og et utroligt kompetent team af læger og kirurger. SELVOM MAN FRYGTER DET VÆRSTE, BLIVER DET IKKE BEDRE AF AT VENTE ELLER SPØRGE HERINDE.
KOM SÅ AFSTED TIL LÆGEN.
Ingelein

---

Tak for svar og ´tiltale´ men tror at marken får pingo, da Lægens ansatte kan lave prøven næsten med det samme.

Problemet er ikke ligefrem nemt, da jeg altid har haft kronisk Prostatatis = udviklet i mine unge år/ og ALDRIG taget alvorligt...af nogen som helst, da Læger osv troede jeg bare var tosset, og så er vi over i en flet anden bold-gade ? jeg blev dog undersøgt og erklæret ´syg´ men som skrevet INGEN gjorde noget ved problemet i gamle dage - og det skulle ellers være så ´nemt´ at kurere, mår problemet opstår - ikke årtier efter:
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/maend/sygdomme/prostata/prostatitis-kronisk/

---

Det er jeg altså også - men har desværre ikke papir på det.

Men jeg kan huske at da jeg skulle til Militæret - ville de hverken eje eller have mig - pga af samme problem, men ingen behandling ???

---

HADER LÆGER og alt OFFENTLIGT.

---

Hvis du ikke vil ende med at bruge ble og have det ubehageligt resten af dit liv, må du til lægen med en urinprøve, uanset om du hader lægen.

---

Hårdt og brutalt: Det er vist ikke ret mange, som elsker hverken læge eller det offentlige..... og hvilken hjælp havde du forventet på KANDU? Mænd er generelt meget tilbageholdne med sygdomme syd for navlen. Hos kvinder derimod er det meget mere normalt at betragte underlivet som en del af kroppen, der skal "vartes" .
Ingelein

---

Det er sjovt, at hvis man har tandlægeskræk og derfor har rigtig svært ved at komme til tandlæge, så findes der altså i dag en masse tandlæger, der specielt har uddannet sig til at hjælpe de patienter.

Men hvis man har det tilsvarende, lægeskræk, så får man kun en hånlig bemærkning og at "tage sig sammen", og trusler om død og ulykke "hvis ikke". Eller man får lige så hånligt hos lægen konstateret, at mn lider af "white coat syndrome", og så får man en blodtryksmåler med hjem..

Hvis manhar penge, kan man gå til psykolog, hvad det så skulle hjælpe overfor en stupid og travl læge, eller frygten for..
Som om syndromet skulle have noget som helst med lægens hvide kittel at gøre..

Næ. Det er dybere end det. Og før lægerne indser det, og begynder at hjælpe i stedet for at true, så vil folks helbred fortsat være forringet med for tidlig død til følge. Uden at folk kan gøre noget ved det.

Jeg har fået noteret i min journal at jeg har tandlægeskræk. Og i lægens journal at jeg har whitecoat syndrom.
Tandlægerne har set mig gå i panik i hænderne på en uerfaren tandlæge ved et akutbesøg.. Så det sker næppe igen..

Men lægerne er ligeglade.. Og fortsætter med at tvinge og true.. Så skifter jeg læge og holder lav profil. Altså ingen lægebesøg. Er det sært, at folk foretrækker alternative behandlere, hvis man har råd?

......hvis jeg selv skulle få symptomer, der kunne skyldes en alvorlig kræftform, så foretrækker jeg frygten og uvisheden frem for vished og blive skåret i stumper og stykker for at dø på hospitalet!

Får jeg symptomer, vil jeg nyde tiden med min hund. Og skjule så længe som muligt for alle, at jeg er syg. Når jeg ikke kan skjule det mere, så foretrækker jeg hospice...

Nogle langsomt udviklende kræftformer går jo først rigtig stærkt, når man begynder at rode med dem..
Og vi skal jo faktisk alle dø. Jeg vil bare selv bestemme hvordan.

...jeg forventer dog at blive mindst 90 som min storrygende mor, eller 95 som min moster, der stadig lever.
Mit helbred er langt bedre end deres var i min alder.

---

TØSEDRENGE! GODT AT DET ER KVINDER, SOM SKAL FØRE LIVET VIDERE.
Da jeg som gravid spurgte min mor om hvordan man skulle forestille sig smerterne ved en fødsel sagde hun: " forestil dig de allerværste smerter du kan tænke dig!" Sådan var det også, men glemt 5 minutter efter. ( Det gælder IKKE alle kvinder, for der er stor forskel på om man arbejder med eller mod og hele forløbet kan være forskelligt).
TANDLÆGESKRÆK: tja, hvis man gerne vil have et gebis, er det da ok. jeg har fine tænder, næsten alle med kroner på, fordi jeg IKKE. har tandlægeskræk. Min mand har arvet paradonthose, så han fik implanteret nye tænder i hele overmunden og delvis i undermunden til en pris af en mellemstor bil da han var 69 .Tror i at han havde lyst til det?
Jeg fik opereret 4 visdomstænder ud på TANDLÆGEHØJSKOLEN i Århus på min tandlæges anbefaling, fordi jeg er en rolig patient, der gerne ville være fri for at betale mod at der til gengæld var tilskuere på seancen. Jeg vidste jo at det er en erfaren mand, som leder OP sådan et sted. Jeg kunne endda solde de sparede penge op i Århus straks efter Operationen og med munden fuld af vattamponer - og så med toget hjem!
Een ting er, hvad man har fået at vide om sin sygdom for nogle år siden, men det er jo ikke det samme i dag.
@mig-selv tag nu omsorg for dig-selv!
Ingelein

---

Ingelein, det er lige det, jeg mener! Hvis vi er skræmt på forhånd, så skal vi da nok løbe skrignde væk, når man bliver hånet på den måde!

Jeg har da også været på tandlægehøjskolen. De var da meget forsigtige og rolige. Der lærer de også om, hvad tandlægeskræk er.

Og jeg har også fået fjernet 4 visdomstænder ved operation. Hos en tandkirurg. . En modbydelig stud, der fik alle mine tidligere traumer til at blusse op igen.. Og jeg tog selvfølgelig også bus og tog hjem bagefter..

Men som sagt har jeg styr på mine tænder og mine traumer og nerver omkring dem..
For jeg har været i gode hænder i mange år.

Det er lægerne, jeg bare ikke fatter!
Og jeg har indtil flere gange løjet for lægen, bare for at slippe væk. Når man er ramt så voldsomt af angst, så handler man altså ikke rationelt. Hvad mon er lægens undskyldning?

Og så griber du "fødselskortet"? Sikke noget vrøvl! Fødsler er meget forskellige. De fleste har ikke noget med "ubærlig smerte" at gøre.
Der kan være større eller mindre komplikationer.
Men som regel er man mere fokuseret på resultatet end på smerterne. Desuden får man jo masser af omsorg. Både af personale og af pårørende.

Og man har jo ikke født et barn de første 5 -10 år af sit liv. Så der er ikke nogen traumer om smerterne ved en fødsel..

Både tandlægeskræk og lægeskræk bliver grundlagt meget tidlgt i livet. Behandlinger blev gennemført hårdhændet og med skældud overfor børn da jeg var lille.

Du er bare heldig, fordi du har haft forældre der har kunnet beskytte dig mod overgreb.

---

Hej Birgitta. Du tager fuldstændig fejl. Mine forældre har aldrig været ved nogen tandlæge med mig. Husk at jeg er født i krigsåret 1940. Min første tandlæge stiftede jeg bekendtskab med i skolens tandpleje, hvor tandlægen, en doktor Gaul levede op til sit navn. Gaul betyder nemlig hest på dansk. Senere fik jeg en blå tand, fordi en tandlæge borede hul på nerven. Det fik jeg ingen traumer af, selvom det gjorde vanvittigt ondt. ...........at udskyde et tandlægebesøg gør kun det næste besøg værre.
At sammenligne et tandlægebesøg med en fødsel, uanset om det er en god eller dårlig fødsel er helt hen i vejret og en påstand, der kun kan komme fra en mand.
Efter et tandlægebesøg venter der jo også noget godt. Tænk lige på, hvem der ordnede vore forfædres tænder!
Traumer kan man få i enhver alder, uanset om man er 5 eller 90 år. Hvorfor tror du at mange af vore unge mænd, der har været soldater i Irak og Afghanistan og sndre krigszoner kommer hjem med POSTTRAUMATISK STRESS? Man kan også stigmatisere sig selv.
Min ældste søn fik lagt sine flyveører ind da han var 5 år i 1967. Han var skrækslagen, da han skulle have fjernet stingene. Så lagde 2 sygeplejersker sig ind over ham .........Det var modbydeligt at se på, men han er ikke blevet traumatiseret af det.
Ingelein

---

Ingelein, jeg vil til hver en tid foretrække en fødsel for en større tandbehandling. Har prøvet begge. Og jeg er IKKE en mand!
Begge mine fødsler har været store tilfredsstillelser.. Selv med de voldsomme oplevelser, de også indebar. Men kvinder er forskellige. Og det bliver jo faktisk respekteret i fødselsforberedelsen.

Jeg siger ikke, at ALLE har fået traumer af tandbehandling i deres barndom. Og det er da godt for dig at du er så robust, så du ikke har fået traumer af de tidlige tand- og lægebehandlinger som vi har været ude for.
Heller ikke alle kommer traumatiserede hjem fra en krig.

Men at sige, at fordi DU kan klare mosten, så må alle andre bare tage sig sammen, det er stupidt.
Hvor ville traumatiserede soldater være, hvis DE fik den besked? Læger og psykologer ved jo godt, at deres traumer skal tages alvorligt. At sige, at de stigmatiserer sig selv???

Tandlæger ved at deres patienters rædsel skal tages alvorligt.
Voksne soldaters traumer skal tages alvorligt. Endda selv om deres traumer er opstået i voksenalderen.
Man ved jo, at traumer hos små børn er meget sværere at behandle end de samme traumer hos voksne.

Hvorfor i alverden skal lægernes patienter så hånes? Det koster altså liv.

Min første tandlæge var da også skoletandplejen. Selv om der VAR skoletandpleje tidligt i sidste århundrede, blev den ikke påbudt ved lov før 1971.

Jeg var så "heldig" at komme med i ordningen som 8 årig.. Da jeg skiftede skole. I 1956. Nej, mine forældre kom aldrig på skolen. Heller ikke i forbindelse med tandplejen.

Hospitalsindlæggelse betød aflevering af sygt barn 10 mdr gammel, og afhentning 10 dage senere. Rask, men noget forkommen.
Din søn havde dig som vidne til overgrebet. Det har de traumatiserede børn sjældent. Jeg havde ikke.
Men du kender ikke nødvendigvis din søns traumer i dag..... At tale med sine forældre om noget, der anses for at være pivet, er der næppe mange drenge/mænd, der ville bryde sig om.

Jeg husker kun de rædsler jeg var udsat for som flashbacks. Når jeg husker. For det meste er det kun skræk eller frygt i en situation, der burde være ufarlig.

Ingelin, jeg ved ikke hvilke traumer, du har været ude for.. Og jeg tror heller ikke du ved det selv. Men du virker overraskende ufølsom og uempatisk.. Og DET kan faktisk skyldes traumer, du ikke husker. Og derfor ikke anerkender. Det er næppe noget, du vil ønske at ændre på. For det generer jo ikke dig selv. Du virker nærmest stolt af din ufølsomhed......... Og ændring betyder at skulle huske. Huske dengang du var et følsomt lille barn som blev svigtet.

Eller måske er din manglende empati bare medfødt?

Der er jo sikkert en medfødt komponent som giver os forskellig modstandskraft overfor både egne traumer og andres lidelser.

---

Det her handler jo ikke om dine eller mine eventuelle traumer, men om hvorvidt vi med vore meninger om en persons sygdom skal komme med gode råd. Og det er min holdning at man skal søge faglig bistand til e t problem, man har haft i årevis - og helst før man har haft det i årevis.
Problemet løses jo ikke her i KANDU ved st tippe på blærebetændelse.
Ingelein

---

Lige netop..

Jeg hykler?/ syder og fiser over at slå en finger med en hammer, men tvivler på at jeg går til Lægen og får skyld for at udnytte lægen med noget der ? MÅSKE går væk om et par dage.
DET har jeg prøvet et par gange for meget, sidst var det sygeplejersken der (måske) i godhed fortalte min læge at den var HAMRENDE gal - ellers var det noget han burde have fulgt op på - for år tilbage, men...
Jeg har aldrig påstået at være bange for læger - som sådan (hader kanyler i kæften), jeg hader bare at man siger en ting til de ´dygtige´ mennesker og de tænker noget andet som intet har med noget som helst at gøre, og så begynder man at ´brokke´ sig over manglende behandlig fra samme.
Samt samme læger/ andet inden for det Offentlige ikke kan følge et sygdoms forløb HELT til døren - men bruger en simpel undskyldning som manglende kontakt mellem 2 læger - som måske er i samme Praksis, SLØSERI af værste kaliper - og så er der måske gået flere år (mit tilfælde og det flere gange).

Så min tro på Læger kan ligge et meget lille sted..

---

Det må så være ´skytten´. beklager du fik forkert ´titel´.

---

Tak for svaret skytten49.

---

selv tak

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.